HVAD KOSTER DET?

Lige så forskellige vi er i livet, er vi i også døden. Forløbet for en begravelse eller en bisættelse er derfor et personligt og meget individuelt valg. Det kan også være meget forskelligt, hvilke ønsker, behov og ikke mindst ressourcer der er til rådighed hos de efterladte. De mange forskellige ønsker der kan være gør det derfor også svært at oplyse en entydig pris på en begravelse eller bisættelse. Du er meget velkommen til at kontakte mig på alle ugens dage på telefon, mail eller sms for at få en pris på et forløb. Der tages her hensyn til alle udgifter såsom bedemandens ydelser, udlæg til annoncer, blomster, kirkegård, eventuelt krematorium med mere. Jeg har dog forsøgt at lave nogle eksempler på hvad en begravelse/bisættelse kan koste, udfra nogle givne forudsætninger, som du kan se her:

 

1. eksempel

Total: 9.200 kr. incl moms.

Afdøde er i hjemmet, sygehus eller andet og køres derfra direkte til krematoriet.

  • Hvid kiste til brænding
  • Urne i Naturfiber 
  • Honorar
  • Rustvognskørsel 

Dette 1. prisforslag er tiltænkt hvor afdøde ingen højtidelighed har ønsket og der ønkes en transport fra dødsstedet til krematoriet, vi sørger for alt papirarbejdet og sørger for begravelseshjælpen, betaling sker netto kontant.

2. eksempel

Total: 11.800 kr. incl moms.

Afdøde er på sygehuset i Gødstrup og højtideligheden afholdes på Egekirkegårdens Kapel.

  • Hvid kiste til brænding
  • Opredning af kiste
  • Urne i naturfiber
  • Levering af kiste
  • Assistance – 3 timer
  • Lokal Rustvognkørsel, 0-8 km 

Dette 2. eksempel er tiltænkt de pårørende som selv ønsker at forestå de praktiske ting såsom bestilling af blomster, dødsannnoncer, stenhugger, præst, kirkegård/kapel samt betaler alle udlæg, regningen fra bedemanden sendes efter højtideligheden. Vi sørger for at anmelde dødsfaldet, ansøgning om offentlig tilskud, samtale på kontoret, mandag til fredag til ordning af dokumenter til de offentlige instanser. 

3. eksempel

Total: 12.255 kr. incl moms.

Afdøde er på plejehjem i Vinderup og skal begraves på Vinderup Kirkegård.

  • Hvid kiste til begravelse
  • Opredning af kiste
  • Levering af kiste og ilægning
  • Honorar, ordning og assistance
  • Lokal Rustvognskørsel, 0-8 km

Dette eksempel indeholder at bedemanden bestiller præst, kirkegård, blomster, annoncer, stenhugger, anmelder dødsfaldet, søger begravelsehjælp, sygeforsikringen Danmark, fagforening, samt betaler alle udlæg, regning sendes efter højtideligheden.

4. eksempel

Total: 14.335 kr. incl moms.

Afdøde er på plejehjem i Herning og bisættelsen afholdes fra lokal kirke i Herning.

  • Hvid kiste til brænding
  • Opredning af kiste
  • Levering af kiste og ilægning
  • Urne i Naturfiber
  • Honorar, ordning og assistance
  • Rustvognskørsel

Dette eksempel indeholder at bedemanden bestiller præst, kirkegård, blomster, annoncer, stenhugger, anmelder dødsfaldet, søger begravelseshjælp, Udbetaling Danmark, fagforening, samt betaler alle udlæg, regning sendes efter højtideligheden.

Til ovennævnte priser kan der komme udgifter til kirkegård, krematoriet, sygehus, blomster, stenhugger, salmeblade, solosang, trompetist, blomsterkørsel, urnetransport, annoncer til avis, samt eventuelle tillæg.

BERGEN BEGRAVELSE hjælper også med at søge begravelseshjælp ved Udbetaling Danmark. Her finder du en liste over hvad Bergen Begravelse assistere med ved et dødsfald.

Bliv kontaktet og hør mere

 

Paw Bergen

Bedemand