Begravelse når man ikke er medlem af folkekirken

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, holdes der en borgerlig begravelseceremoni i stedet for en kirkelig begravelseceremoni. Selvom afdøde var medlem af folkekirken, kan afdøde sagtens ønske en borgerlig begravelse fremfor en kirkelig begravelse. Dog skal dette godkendes af begravelsesmyndigheden.

 

Hvor afholdes begravelsen?

Den største forskel ved en borgerlig begravelse og en kirkelig begravelse er, at ved en borgerlig begravelsesceremoni kan I ikke benytte jer af en kirke. Derudover vil der heller ikke være en præst til stede.

En borgerlig begravelsesceremoni kan fx afholdes i eget hjem eller i et kapel. Et kapel er en mindre bygning og et ikke-religiøst hus, som er tilknyttet kirkegårde, krematorier, hospitaler eller plejehjem. Alle at ret til at afholde en ceremoni i kapellet uanset trosretning. Som hovedregel er et kapel indrettet meget lig en kirke. Der vil være bænke og stole langs rummets vægge, som fører op til enden af rummet, hvor ceremonien oftest finder sted.

I skal være opmærksomme på, at man selv skal betale leje for lokalerne i et kapel, uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Dog kan det forekomme, at taksten er en smule dyrere, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken.

 

Hvordan foregår en borgerlig begravelse?

Ved en borgerlig begravelse bestemmer de pårørende selv, hvordan ceremonien skal foregå og hvilket indhold, der skal være. Ofte er sang og musik en del af en borgerlig begravelse. Derudover kan andre indslag være taler, fremvisning af billeder og video. Borgerlige begravelsesceremonier giver pårørende mulighed for at give en personlig afsked til afdøde. Disse ceremonier er ikke bundet af traditioner og skikke, derfor kan pårørende selv vælge, hvad der skal siges og gøres ved begravelsesceremonien. Oftest stiller kapeller organist og korsangere til rådighed.

Det kan være en stor opgave at skulle arrangere en begravelsesceremoni, især da der ikke er en præst til at styre slagets gang. Det kan derfor være en god ide at vælge en ceremonileder, som kan styre forløbet.

Hvis pårørende ikke har lyst til at stå for ceremonien, kan man få hjælp andre steder fra. For eksempel findes der virksomheder, som tilbyder hjælp til lige netop borgerlige begravelsesceremonier. Disse virksomheder udfører ikke bedemandsarbejde og skal nærmere ses som et alternativ den service, som en præst ville yde til en begravelse.     

Nogle bedemænd stiller sig også gerne til rådighed og tilbyder hjælp med at arrangere ceremonien. Ellers er det ofte muligt at få sparring til planlægningen af ceremonien hos bedemanden.

 

Hvor kan man blive begravet?

I Danmark er det specifikke love for, hvor man må blive begravet. En begravelse eller urnenedsættelse skal foregå på en godkendt begravelsesplads, hvilket for det meste betyder på en kirkegård. Selv hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken kan de godt blive begravet på en kirkegård. Dog skal det nævnes at det kan koste mere at blive begravet eller få nedsat sin urne på en kirkegård, hvis man ikke er medlem af folkekirken. På kirkegården kan man vælge imellem et gravsted, hvor afdøde får en gravsten eller fællesgraven, hvilket ofte er en plæne. Her kan man ikke sætte gravsten eller mindesmærker.

Hvis afdøde ikke ønsker at blive begravet på en kirkegård, så er der andre muligheder. Nogle kirkegårde har et område med gravpladser som er for ikke-troende, på disse områder er der ingen religiøse symboler. Hvis afdøde har ønsket af blive bisat kan afdødes aske blive spredt udover havet. Dette kræver dog at afdøde har udtrykt ønske om det. Derudover er der også mulighed for en skovbegravelse. Der findes flere skovbegravelsespladser i Danmark – Her får afdøde nedsat sin urne ved foden af et træ. Skovbegravelsespladser er ikke-indviet jord og derfor for alle.

 

Bliv kontaktet og hør mere

Paw Bergen

Bedemand